Ballerup Linedance er netop hjemvendt efter en weekend syd for grænsen.
52 deltagere fra Ballerup Linedance havde i weekenden valgt at tage forskud på julen med Linedance & Ferie, ved at tage på juleweekend til Timmendorfer Strand i Schleswig-Holstein.
Lørdag besøgte de det flotte julemarked i Hamburg og om aftenen stod den på middag og linedance på hotellet. Søndag formiddag besøgte de et lille landbryggeri, inden turen gik til marcipanbyen Lübeck, som i år kunne fejre sin 875 års fødselsdag.
De mange boder dannede rammen om en helt lille Vinter-landsby, med duften af glühwein og gran, og på vejen hjem kunne der gøres de allersidste indkøb i bordershoppen.
Fra Algarve hjem til sommerdans i Ballerup!
Ikke mindre end 68 deltagere fra Ballerup Linedance har netop været på linedanceferie i Algarve i Portugal.
Der var masser af linedance de fleste for- og eftermiddage, men der var traditionen tro også arrangeret forskellige udflugter.
Årets heldagstur var en jeep-safari rundt i det naturskønne Algarve, hvor der var plads til otte i hver bil. En sjov og anderledes oplevelse hvor man kørte rundt i bjergene og på steder hvor en bil ikke kan komme frem.
Ligeledes var der to busser afsted på en by- og indkøbstur til Albufeira, hvor der var tid på egen hånd til at se den gamle bydel eller shoppe,« fortæller Finn Seerup Andersen, der havde arrangeret rejsen og også var guide på turen.
Hotellet lå lige ned til nogle af Europas flotteste strande. Så der var også mulighed for at ligge på stranden, hvis man da ikke lige foretrak en af de store swimmingpools på hotellet.
Men nu er alle danserne hjemme igen og er klar med en gang sommerdans det er gratis at være med – og alle er velkomne.
Juleweekend med Ballerup Linedance!
Ballerup Linedance har været på juleweekend med både linedance og ferie til Timmendofer Strand i Tyskland.
54 deltagere var med for at optræde og hygge sig i det sydlige.
Danserne fik besøgt julemarkederne og lørdag aften var der optræden på hotellet, som en af Ballerups instruktører, Anja Brinch, stod for. Der blev også tid til lidt afslapning samt besøg ved forskellige seværdigheder inden turen igen gik hjemad.
Nu er man klar til juleafslutningen i Ballerup Linedance efter endnu en fantastisk oplevelse. Der er flere billeder fra turen på www.balleruplinedance.dk.
I weekenden var 49 deltagere fra Ballerup Linedance på minicruise til Oslo med Linedance & Ferie. Turen var en markering af at det i år var femte år med Linedance & Ferie for klubbens medlemmer.
Fredag aften blev der danset linedance i Columbus Club, inden man gik ombord i den store tag selv buffet.
Lørdag morgen var der tre timers rundtur i Oslo. Vi besøgte blandt andet Holmenkollen og så den store skihop bakke, samt nød den smukke udsigt ud over Oslo og vi var også en tur gennem den meget flotte skulpturpark, Vigelandsparken hvor vi nød det smukke efterårsvejr. Men der var også tid på egen hånd,« fortæller Finn Seerup Andersen, der havde arrangeret turen.
Lørdag aften blev der igen danset linedance og denne gang i Sky Club. Søndag morgen var danserne tilbage i København.
»Disse ture og ferier er med til at fastholde og udbygge det gode fællesskab i Ballerup Linedance,« siger Finn Seerup Andersen.

Fem år med linedance!
Fødselsdag Søndag den 10. april var der ’linedance-café’ med dans i tre timer, hvor 80 medlemmer var mødt op i festsalen på Kasperskolen, og der var fødselsdagskringle til kaffen, for at fejre Ballerup Linedance fem års fødselsdag, fortæller formanden Finn Seerup Andersen.
Og på ugens faste dansedag om tirsdagen, som klubben har kaldt ugens sjoveste hverdag, blev dette fulgt op og i pauserne på de tre hold blev der spist ikke mindre end 10 lagkager.
SOMMERDANS med åbent hus og prøv selv LINEDANCE